Twilight analyse del 2

Twilight analyse del 2

Endnu engang får I en Twilight analyse. Dette er del to af en længere SSO projekt, som prøver at besvare hvorfor Twilight fænomenet er blevet så poulært. Find Twilight analyse del 1 her. I denne del kan du læse om redegørelsen for vampyr litteraturen igennem tiderne. 

Næsten alle nu til dags har en eller anden form for kendskab til vampyen. Stephenie Meyers roman serie Twilight og Charlaine Harris’ Southern Vampire Mysteries har uden tvivl været med til at sprede kenskabet. Disse to eksempler er noget af det ”hotteste” inden for litteraturen i dag. Men denne genre hvor gotisk horror, i næsten alle tilfælde møder romantikken er slet ikke noget nyt. Det er nok også de færreste, der kender noget til vampyrens historie, og hvor den stammer fra. Den har nemlig en lang og farverig historie bag sig.

Vampyr litteratur

Den første forfatter, som udgav vampyrlitteratur var englænderen Polidori. Historien stammer fra sommeren 1816, hvor flere berømte forfattere var samlet hos Polidori og hans arbejdsgiver, Lord Byron. De havde besøg af Percy Shelley, Mary Godwin og Marys stedsøster. En aften efter en kollektiv læsning af ”ghost stories”, fik Byron en ide og forslog, at hver enkelt person fra samlingen skulle skrive deres egen historie. To historier som var med til at starte gotisk fiktion, som en genre var inspireret af denne udfordring, som de påtog sig denne aften. Mary Godwin, som senere hen kom til at hedde Mary Shelley, startede hendes skrivning af ”Frankenstein”. Byron skrev et udkast, som lå ufærdigt i nogle år indtil Polidort tog det til sig og skrev det færdigt. Det udkom i 1819 som ”The Vampire”. Denne historie blev øjeblikkeligt en stor succes, men folk troede fejlagtigt, at det var skrevet af hans arbejdsgiver Byron. ”The Vampire” udløste vampyrteater på scenerne i London og Paris, senere inspirerede historien den tyske opera ”Der Vampir”.

Dette var langt fra den første myte om vampyrer. Vampyrer har stort set været en myte igennem hele menneskeheden. Den første myte om vampyrer er faktisk 6000 år gammel. ”The Edimmu of Mesopotamia ( også kendt som Ekimmu)”, som opstod ved en forkert begravelse, siges at  være blevet nedskrevet i grotter i Sydamerika. Denne ondskabsfulde, vrede og voldelige skabning ville ikke bare nøjes med at suge blodet ud af de forbipasserende. Den sugede dem tør for livskraft. Hovedsaglig gik Edimmus efter folk, som ikke gav afdøde den begravelse, som de havde fortjent. Ikke nok med det –  alt levende var i fare for at blive nedlagt. Myten varierer i forhold til hvilken kilde man ser på. Nogle mente at Edimmus slet ikke angreb mennesker fysisk, men nærmere besatte dem. Nogle hævder også, at fødslen på en Edimmu ikke kun kunne ske ved en forkert begravelse og at en voldsom og voldlig død kunne give liv til en Edimmu. Selvom myten er flere tusinde år gammel er der stadig folk, der tror på Edimmus. De mener, at de lever i slumkvarterer med hjemløse i storbyer. Edimmus bringer smerte og et endnu uslere liv til de hjemløse, end de allerede har i forvejen.

Skal du have Breaking Dawn Part 1 dvd’en? find den her!

1845-47; I denne periode begynder vampyrhistorierne at blive mere og mere udbredte og mere populære indenfor litteraturen. I perioden offentliggjorde Malcolm Rymer ”Varney The Vampire”, som en serie af ”Penny Dreadfuls”. Hvilket var en tidlig udgave af ”Pulp Pamplet” rettet mod unge i arbejderklassen. Serien blev utrolig populær blandt unge og blev senere hen udgivet, som en enkelt episk bog. Denne historie var ikke kun populær blandt unge, den fik også indflydelse på fremtidige vampyrhistorier. Vi ser også flere temaer i nutidige romaner og fortællinger om vampyren i dag, som stammer fra Varney. For eksempel har vampyren to hugtænder i overmunden, som efterlader to dybe og åbne sår. Vampyren ses tit kravle ind igennem vinduer for at stille dens lyst og sult igennem stuepigen. De har ikke brug for søvn, dette kalder man ” hypnotic powers” og den har umenneskelige kræfter og en enorm styrke. Denne ”Varney The Wampire” var også det første eksempel på en sympatisk vampyr. Den hader sin egen trang og lyst til menneskeblod, men kan intet stille op og er fuldstændig hjælpeløs og har ingen mulighed for at stoppe det.

Vampyrlitteraturen fra slutningen af 1800 tallet

I 1872 udkom romanen ”Carmilla”, som blev skrevet af Sheridan le Fanu. Romanen var en af de første der med succes fik tilføjet erotiske ”fixations”  i vampyrlitteraturen. Her ser vi en kvindelig vampyr, der forfører romanens heltinde for at få adgang til hendes blod. Dette var også en af de første eksempler på en tropisk lesbisk vampyrhistorie.

”Dracula” udkom i 1897 og er skrevet af Bram Stoker. Stoker skabte Dracula ud fra en eller flere myter om vampyrers lyst til sex og sult efter menneskets safter (menneskeblod) og død. Stoker skabte ligeledes Abraham Van Helsing, som var en vampyrjæger. Han blev skabt for at bekæmpe de udødelige vampyrer. I dag bliver en vampyr normalt beskrevet med få ord, nemlig ”Dracula”, selvom han langt fra var den første vampyr man kendte til, men netop pga. talrige omskrivninger og filmatiseringer , har folk et fast forankret billedet af Dracula. Efter succesen med Dracula forsøgte adskillige andre forfattere sig med vampyrgenren dog uden held, og interessen for vampyrer opstod først igen i 1954, hvor ”I am Legend” skrevet af Richard Matheson, udkom. Han brugte vampyren i ”science fiction”, som var anderledes end hvad man tidligere havde set. En sygdom, som vampyrer smittede med igennem deres bid, og som spredte sig til hele verden. Denne historie anses af mange for at være den første moderne vampyrroman.

Breaking Dawn Part 2 kommer i 2012!

I 1976-2003 begynder Anne Rice begynder at udgive sine ”Vampire Chronicles”. Vampyren undergår en stor forandring. Hun genopliver den erotiske tilgang, som vampyren havde i ”Carmilla” og den gotiske roman af Joseph Sheridan Le Fanu. Dette er ikke nyt, men nu anses vampyrer ikke længere som værende udelukkende onde, men også som romantiske antihelte, som er fanget i deres trang og lyst til menneskekød. På denne tid starter en gotisk subkultur med forskellige vampyrer. Rices serie blev så populær, at den inspirede mange andre forfattere til at leve sig ind i en fantasiverden og hjalp med at fremskynde den dille, som blev kaldt for ”Paranormal romace dillen”. Denne er efterfølgende blevet så stor en undergenre indenfor romantisk litteratur, at det er en af de allerstørste. Forfattere som var medvirkende til at fremelske denne genre er f.eks. Christine Feehan, som skrev ”Dark”, og forfatteren Laurell K. Hamilton, som skrev ”Anita Blake: Vampire Hunter”. Dette er kun et par eksempler, men der var langt flere forfattere, som blandede fantasi, vampyrer og kærlighed.

Vampyrlitteraturen i dag

I dag ligger vampyrhistorier nr. 1 af på bestsellerlisten hos boghandlere og på nettet. Som nævnt i indledningen er Stephenie Meyers Twilight serie en af de mest populære nogen sinde. Den har solgt flere millioner eksemplarer i hele verden. Twilight serien har fået en hel generation af teenagepiger til at træde ind i denne fantasiverden med vampyren som et centralt omdrejningspunkt. Meyer er ikke den eneste, der har fået verdenssucces med vampyrlitteratur i det 20-århunderede. Charlaine Harris, som også er nævnt tidligere, har skrevet bøgerne ”Southern Vampire Mysteries”.  Dog til et lidt ældre publikum end Twilight serien. Begge forfattere bruger mange af de fornævnte myter. De har hver dog især sat deres eget præg på netop deres fremstilling af en vampyr.

Som beskrevet igennem hele min redegørelse har vampyren ændret sig på mange måder. Men de basale egenskaber hos vampyren er bevaret igennem hele historien. Dens lyst og trang efter blod er enorm, og uden blod vil den først blive svag og derefter dø. Vampyren har i alle myter bevaret sine umenneskelige kræfter og hugtænder. Det ses ofte, at vampyren forfører sit offer seksuelt, inden den dræber det og suger dets blod. Den mest bemærkelsesværdige udvikling, der har været igennem historien, er vampyrens personlighed og læserens syn på dette. I de første myter og langt frem i historien var vampyren voldelig og følelsesløs, udelukkende drevet af lyst og sult efter menneskeblod. Vampyren var et ondt monster, der skulle bekæmpes. I dag er den moderne vampyr blevet menneskelig og kan leve blandt andre mennesker, for udadtil ses ingen forskel. Vampyren har følelser og ofte føler den sig fanget i sin krop pga. lysten til menneskeblod og kan intet stille op.