Sommer novelle #4

Rød

Denne novelle er skrevet ud fra Bellas synspunkt og foregår nogle måneder efter Breaking Dawn. God fornøjelse.

Jeg stirrede ulykkeligt på mit fantastiske spejlbillede. Jeg så så smuk ud, så elegant, perfekt og graciøs. Og alligevel hadede jeg de øjne der kiggede tilbage på mig. De dybe, udtryksløse øjne der gloede ublinkeligt i min refleksion. Jeg foragtede dem og jeg kunne ikke lade være med at være en smule jaloux når jeg kiggede på min families smukke gyldne øjne. De var alle i forskellige nuancer i en smuk okkergul farve og varierede fra en dyb karamel til en lys mælket guld, afhængigt af deres sult.

Jeg havde været vampyr i syv måneder og mine øjne var stadig lige så røde som den dag jeg blev født. Jeg lo lidt for mig selv. Jeg var ikke født med røde øjne, jeg var født med dybe, chokoladebrune øjne, men det ændrede sig da jeg blev vampyr, det var der jeg fik mine røde øjne. Sjovt hvordan jeg tænkte på min forvandling som min fødsel.

Edward, mit livs kærlighed, kiggede over i min retning fra hvor han sad på gulvet med vores smukke datter. Han havde hørt mit grin og ville gerne vide hvad det gik ud på. Jeg smilede lidt til ham og hadede hvordan hans gyldne øjne låste sig fast i mine. Det var til stor frustration, at han ikke kunne læse mine tanker. Han kunne læse alle andres, jeg var bare en undtagelse.

Jeg diskuterede med mig selv, skulle jeg fortælle ham hvad jeg tænkte på? Det var lige meget, jeg vidste at han med det samme ville støtte mig og sige de ord han havde sat utallige gange før. ”De skal nok blegne om nogle måneder.” Det vidste jeg godt de ville, men jeg var bare så utålmodig. Det gjorde det heller ikke bedre at jeg skulle gå med nogle frustrerende kontaktlinser når jeg skulle se Charlie. Det var vildt irriterende at kunne se hver eneste ufuldkommenhed på overfladen, desuden gik der kun få minutter før de begyndte at opløse i væsken fra mine øjne.

Jeg rejste mig op og sprintede ud af huset. Jeg ville jage. Jeg gik ud fra at mere dyreblod ville fremskyde processen en smule, så jeg snart kunne få min ordentlige øjenfarve. Fem måneder. Og så ville denne skrigende røde farve være langt væk. Jeg smilede da jeg hørte Edward fodtrin nogle meter bag mig. Jeg var fjollet. Hvad betød nogle få måneder når jeg havde en evighed med ham?

Vi ses igen på tirsdag, hvor vi er klar med en ny sommer novelle.