Sommer novelle #3

Sorg

Denne novelle er også ret kort og er skrevet ud af Renesmees synspunkt. Den skal forstille at tage sted nogle år efter Breaking Dawn.

Jeg kunne ikke holde det ud længere. Dette var ikke noget nogen som helst forælder havde fortjent. Min smukke, smukke datter lå på sengen, hendes ansigt var rynket med linjer fra mange generationer. Hver smile linje, hver bekymrings linje, var indgraveret ned til hver detalje i hendes fredfyldte ansigt. Hun så glad ud, hun så fuldendt ud. Hendes død havde ikke været smertefuld, den havde været hurtig og smertefri, det var den måde hun havde ønsket den skulle være. Langsomt, som en gryde med vand der begyndte at koge, følte jeg smerten vokse i mig. Jeg følte varmen sprede sig igennem hele min for evigt unge krop, mens jeg virkelig forstod. Det var sådan jeg havde forestillet mig det var at blive forvandlet fra menneske til vampyr, denne uophørlige brændende fornemmelse i mig. De tårer jeg havde holdt tilbage i så lang tid fik endelig frit spil og lod sig falde langsomt ned af mine kinder og landede på min datter.

Hvorfor? Hvorfor skulle hun dø? Hvorfor kunne hun ikke have arvet mit evige liv eller formskifter genet fra min mand? Selv om hun i flere generationer havde levet sit menneskeliv, var det ikke engang tæt på. Hendes tid på jorden havde virket så kort for mig og min familie. Hun havde ønsket at blive forvandlet, hun havde ønsket at blive en vampyr og leve for altid, men risikoen var for stor. Jacob, min mand, ville dø hvis han blev bidt af en vampyr, og jeg kunne ikke tage chancen med hende, måske ville hun også dø hvis hun kom i kontakt med vampyr gift. Og nu havde jeg udaldret hende, jeg havde levet et årti hvor jeg skulle forstille at være hendes datter, for som menneske havde hun vokset fysisk, mens jeg stadig sad fast i en 17-årigs krop.

Jeg følte Jacobs varme hånd på min skulder og jeg så resten af min familie samle sig omkring mig. Jeg var ikke alene med min sorg.

Vi ses på torsdag, hvor vi er klar med endnu en fortælling.