
Analyse af Twilight
Jeg skrev ganske vist det her for et års tid siden, så måske har du allerede læst den, men hvis ikke, så god fornøjelse. Her er en analyse af den første bog i sagaen, Twilight!
Æblet
”Hvad er der med æblet?” tænker du måske, specielt hvis du har læst Twilight med det originale cover. Det tænkte jeg også over. Jeg troede jeg skulle læse en kærlighedshistorie om vampyrer, ikke om en mærkelig frugt. – Men som man siger, man skal ikke dømme en bog på omslaget. Jeg undersøgte sagen, og her er hvad jeg fandt ud af!
Æblet er et symbol for fristelse. Adam og Eva, fra Bibelen, blev forvist fra Edens Have fordi de lod sig overmande af fristelsen og spiste en frugt fra Det Forbudte Træ. (Du kan læse mere i den 1. Mosebog). Traditionelt i kunst og litteratur, er den frugt, som Adam og Eva spiste, et æble. Bortset fra æblet på det originale cover, popper æblet op i Forks High cafeteriaet i kapitel 10, hvor Bella står med et æble i sine hænder, som hun prøver at finde ud af, om hun vil spise eller ej. Husk, at dette sker samtidigt med den periode, hvor Bella forsøger at finde ud af præcis, hvad hun skulle gøre ved Edward situationen. Hun er ikke helt sikker på om hun skal bukke under for fristelsen og forsætte sit forhold til Edward, trods faren.
Dyrene
“And so the lion fell in love with the lamb…” – eller på dansk, ”Og sådan blev løven forelsket lammet…”. Når Edward siger dette, er det temmelig indlysende, at det han prøver at sige er, at han er løven og Bella er lammet. De fleste løver ville ikke tøve med at spise et lam til middag, men hvad sker der, hvis løven elsker lammekød og men ønsker ikke at spise lammet? Der findes andre rov og byttedyr i samme situation, f.eks. hajer og englefisk eller spækhuggere og babysæler. Disse dyr understreger, at dette faktisk er en naturlig ting. Selvfølgelig betyder det også, at Bella faktisk er Edwards bytte. Der er også noget andet, jeg lagde mærke til omkring dyr i Twilight. Familien Cullen selvfølgelig!
Emmett bliver sammenlignet med en bjørn – han er stor og magtfuld. Lidt ironisk, Emmett blev en del af Cullen-klanen da han næsten var blevet dræbt af en bjørn i skoven, men reddet af Rosalie. Nu er Emmetts favorit bytte bjørne.
Edward bliver ofte sammenlignet med store katte. Hans foretrukne bytte er bjergløver og i baseball-scenen, siger Bella at han løber som en gepard. Af disse beskrivelser, kommer vi automatisk til at tænke på Edward som slank, elegant og hurtig.
Under baseball-scenen sammenligner Bella også den yndefulde Alice med en gazelle, selv om vi vil vædde på, at hun er en meget farligere.
Generelt, sammenlignes mennesker med godartede skabninger, og vampyrer bliver sammenlignet med farlige rovdyr. Når vi taler om godartede skabninger, kan vi bl.a. kigge på hvordan Bella sammenligner Mike med en venlig og en hund med logrende hale. Denne beskrivelse fungerer ganske godt, fordi Mike er uskadelig, ivrig efter at behage Bella, og altid håber på hendes opmærksomhed
Bilerne
En flok specifikke biler, bliver nævnt i Twilight. Menneskerne har en tendens til at have
gennemsnitlige køretøjer, mens hvert enkelt medlem af Cullen-klanen har en fantastisk bil. Lad os tage en hurtig gennemgang af, hvem der kører hvad:
· Edward: Sølv Volvo S60R
· Carlisle: Sort Mercedes S55 AMG
· Emmett: Jeep Wrangler
· Rosalie: Rød BMW M3 Convertible
· Bella: 1953 Chevrolet Pickup Truck
· Charlie: Politimester Cruiser
· Jacob: 1986 Volkswagen Rabbit
· Mike: Suburban
· Tyler: Van, og senere blev en Sentra brugt
· Jessica: Gammel, hvid Mercury
Her er et spørgsmål; var det bare et tilfælde at Stephenie valgte at give hver karakter sit eget køretøj, eller var der en grund til hendes valg? Vi kan selvfølgelig ikke være helt sikre, men hver bil synes at antyde nogle personlighedstræk af hver ejer.
Lad os starte med Edward. Volvoer har ry for at være super sikre for deres passagerer, så dette køretøj synes at gå sammen pænt med Edwards beskyttende og forsigtige karakter. Farven sølv passer godt, fordi det ikke er for opsigtsvækkende – Edward kan ikke lide at blive lagt for meget mærke til. Men selvom det er en sikker bil, er den ikke kedelig – denne bil kan køre hurtigt og den er “glimrende”.
Carlisle sorte Mercedes er højtlydende bil, men heller ikke alt for opsigtsvækkende. Emmett’s Jeep Wrangler er rå og hård, ligesom han selv er. Rosalie har en hot lille BMW der er opsigtvækkende og vild (den røde farve), lidt ligesom hun selv er.
Med hensyn til Bellas truck, ja, det er en vintage klassiker. En oldie men goodie, hvis du forstår. Den skiller sig ud blandt menneske-bilerne, fordi den har så meget personlighed. Den virker ret faldefærdig, men den ser igen ud til at klare sig fint. Lidt ligesom sin ejer.
Ligesom Bellas truck, skiller Jacobs bil sig også ud for at have en smule mere personlighed end de andre menneske-biler. Det er en 1986 Volkswagen Rabbit … men den kan ikke køre endnu. Faktisk arbejder Jacob på at reparere den, han mangler en hovedcylinder. Alligevel er det en forholdsvis sjov lille bil.
Charlies politimester cruiser viser, at det er ham der er ansvarlig for regler og orden, og det viser også at han er en beskyttende far.
Carlisles kors
Det 370 år gamle kors, der hænger udenfor Carlisle kontor tilhørte hans far – en præst i det 17. århundrede, der var intolerant, ikke kun for katolikker, men også overfor varulve, hekse og vampyrer. Han jagtede disse skabninger, ligesom sin søn. Carlisle beholdt korset som en slags familiearvestykke, efter han var blevet forvandlet. Er det den eneste grund? Det tror jeg ikke. Carlisle far hadede “onde” væsener og Carlisle afskyede dem også. Nu, hvor han selv er vampyr, et ondt væsen, arbejder han hårdt for ikke at give efter for det han er. Min teori er, at Carlisles kors minder ham om, at selv om han er en vampyr, skal han kunne modstå sin indre trang til at dræbe mennesker. Korset er også sjovt på en ironisk måde. Edward siger at man i nogle vampyr-myter kan bruge et kors til at holde vampyrer væk.
Lys og mørke, sol og regn, varme og kulde
En masse ting i Twilight kan inddeles i to modsatrettede kategorier, alle baseret på én stor dikotomi:
Mennesker versus vampyrer. Bella (som repræsenterer mennesker) fortæller på den første side i bogen, at hun foretrækker det varme, tørre og solrige Phoenix, frem for det kolde, regnfyldte, skyede Forks. Gæt hvem der er kold hele tiden? Dinge-ling! Edward (der repræsenterer vampyrer). Der er en stor kløft mellem de to arter, og det lader til, at mennesker for det meste identificeret som “gode”, mens vampyrerne har masser af “dårlige” eller “onde” ting på sin side. Så er der et par forvirrende øjeblikke i romanen, når det lader til, at en person eller to kunne skifte side. Der er scenen med Bella og Edward på engen – når Edward afslører hans evne til at glitre i sollys – der modsiger masser af den “kolde” og “mørke” foreninger, vi har med hans karakter. Han kan lide solen, lyset, varmen – han kan bare ikke vise det omkring mennesker, fordi de ikke forstår hans “slags”. Husk også på at Cullen-familiens hjem er meget let og luftigt, det er “det eneste sted hvor de behøver ikke at skjule sig”. Ligesom de andre Cullens, ville Edward faktisk helst ikke være et “monster” – og derfor lever de som ”vegetarer”. Det ændrer dog ikke det faktum, at de skal leve i mørke, våde, regnfulde, overskyede, kolde Forks, bare for at have et forholdsvis normalt liv. Så har vi den anden side af dikotomien, Bella’s forflytning til Forks kunne symbolisere at hun kommer tættere på den mørke side af spektret. Tiden går, og jo tættere hun kommer på Edward, jo mindre hader hun Forks. I slutningen af romanen, er hun klar til at lade sig forvandle til en vampyr, altså lade sig komme over på den anden side, men der sætter Edward grænsen og lader ikke Bella krydse den. Når romanen slutter, ønsker Bella stadig at blive en vampyr. Afslutningen af bogen får os til at tro, at hendes overgang måske er uundgåelig.
Baseball
Baseball synes at være et symbol på den, “gennemsnitlige” amerikaner i Twilight. Charlie og Billy kan godt lide at se baseball, og Charlie synes at føle sig mere tryg ved tanken om, at hans datter skal på date med Edward Cullen, når han finder ud af, at der er baseball er involveret. At Cullen-klanen nyder at spille baseball, viser, at de faktisk er en temmelig normal amerikansk familie. Selvfølgelig lægger de selv et personligt præg over spillet, men vi kunne da heller ikke forvente, at de ville spille på normal vis. Baseball i Twilight viser bare hvor ens normale mennesker og Cullen-familien virkelig er, samt deres forsøg på at følge de sociale normer, selv om det betyder, at de er nødt til at “twiste” normerne lidt først.
Mode
De vampyrer vi møder i Twilight, har en tendens til at have en forbløffende sans for mode. Bella understreger, hvordan Cullen-familien, allesammen ligner modeller ikke kun på grund af deres superstjerne-fysik, men også på den måde, de går klædt. På den anden side, minder Bella os konstant om, at hun er en normal pige og at dømme efter hendes egen beskrivelse, er hendes garderobe og hendes tøj ret så normalt. Så det er en forholdsvis simpel division: mennesker = normale / kedelige;
vampyrer = supermodeller/opsigtsvækkende.
Men tag et kig på efterskriftet, når Alice hjælper Bella med gøre sig klar til årsfesten. Pludselig ser Bella meget elegant (vampyr-agtig) ud. Er dette et symbol på, at hun indordner sig mere og mere efter Cullen-familien, eller at hun har bestemt for snart at blive en vampyr selv?









Godt skrevet! Men er Edwards livret ikke pumaer?
– Fanpire
Jo det er der noget om..
Lige en ting til:
jeg har spekuleret over forsiden på Breaking dawn/daggry (den originale)
Hvor vi ser et skakbrat med en skakdronning i front og en bonde bagerst.
Jeg forstiller mig at der menes at “nu spilles dronningen” (Bella) fordi hun bliver vampyr og bliver tilfreds med alt!
Men hvad med bonden? nogen der har en idé?
Hej Helene
Det kan jeg hurtigt svare dig.
Det der menes med billedet på Breaking Dawn er at Bella i starten bliver betragtet som “bonden” dvs. den svageste spillere på brættet, hvor hun så skifter til at være “dronningen” fordi hun bliver den afgørende og stærkeste spiller i historien 🙂 Hun bliver en vampyr og redder dem alle på grund af hendes skjold.