Læs Twilight analyse del 4
Twilight analyse del 4 vil denne gang have sit fokus på personkarakteristisk blandt Edward Cullen, Bella Swan og Jacob Black. Hvis du ikke har læst Twilight analyse del 1, Twilight analyse del 2, eller Twilight analyse del 3 så find dem her!
Personkarakteristik
Edward Cullen
Edward Cullen er født i Chicago, Illinois, i år 1901 d. 20 juni. Hans oprindelige navn var Edward Anthony Masen, opkaldt efter faren, som også hed Edward. I 1918 blev Chicago ramt af den spanske influenza, og 17-årige Edward blev ramt og var dødelig syg. Edwards mor tiggede Carlisle Cullen om at redde Edward, fordi hun havde en fornemmelse for, at han besad magiske evner. Carlisle Cullen opfyldte hendes ønske og forvandlede Edward til en Vampyr. Eftersom Edward som menneske var ekstremt god til at forstå menneskelig adfærd og motiver, så er hans evner blevet ekstremt intensiverede som vampyr. Edward Cullen kan høre andre folks tanker.
Igennem Twilight bøgerne gennemgår Edward en udvikling. I den første Twilight bog møder Edward Bella Swan, som forandrer hele hans verden. Bella er for Edward markant anderledes, end alle andre personer han nogen sinde havde mødt. For det første sang hendes blod for ham på en måde, som ingen andres havde gjort før: ” They have a name for someone who smells the way Bella does for me. They call her my singer – because her blood sings for me.” New Moon, s. 415, linie 7-9. For det andet var hendes sind det første, han ikke kunne læse: ”On the contrary, I find you very difficult to read” Twilight, s. 43 linie 5. Edward er ekstremt overbeskyttende overfor Bella. Han prøver konstant at træffe beslutninger på Bellas vegne. Dette til trods for, at hun ønsker noget andet. I starten af New Moon hvor Cullen familien holder en overraskelsesfest på Bellas fødselsdag. Bella kommer til skade og begynder at bløde voldsomt. Jasper, Edwards bror, kan ikke styre sig og angriber Bella. Edward er nødt til at lægge sig imellem for at beskytte Bella. Edward vælger derfor at forlade Bella og beder hende glemme ham. Han mener, at det vil være det sikreste og bedste for Bella. ”I promise that this will be the last time you’ll se me. I won’t come back. I won’t put through anything like this again. You can go on with your life without any more interference from me. It will be as if I never existed.” New Moon s. 63 linie 21-25.
Senere finder Edward ud af, at det har været en egoistisk beslutning i og med at han satte alles liv på spil: ”I lived through an entire twenty-four hours thinking that you were dead, Bella. That changed the way I look at a lot of things.” Eclipse s. 418, linie 20-22. Grunden til, at Edward tror og mener, at han ofte har ret og ved, hvad der er bedst for alle, er netop det, at han har gennemlevet et liv, som intet menneske har gjort før. Edward har oplevet 1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig, pest, sygdom, had og egoisme. Han træffer beslutninger om, hvad Bella må og ikke må. Et eksempel på dette er, at han ønsker, hun skal tage til skolebal og se sine venner, netop fordi det er menneskelige ting. Har Bella en anden mening, vælger Edward at ignorere den og siger, at hvis hun gør noget, hun ikke må, stopper han hende. Den fare, han udsatte Bella og sin familie for ved at forlade Bella, får ham til at indse, at han også selv kan tage fejl. Han bliver derfor mere forstående og lytter til, hvad Bella selv ønsker, da han indser, at der er to personer i et forhold, og at man bliver nødt til at gå på kompromis engang imellem.
Isabella Swan
Bella Swan er født i Forks d. 11 september 1987. Hendes oprindelige navn er Isabella Marie Swan, men fortrækker at blive kaldt Bella Swan, hvilket hun hedder i serien. I 1993 flytter Bella med sin mor Renée til Phoenix, Arizona. I 2005 ofrer Bella sig for sin mor og flytter tilbage til sin far i Forks, fordi morens kæreste er baseballspiller og rejser meget.
I den første af Twilight bøgerne beskriver Bella sig selv: “I’m absolutely ordinary – well, except for bad things like all the near-death experiences and being so clumsy that I’m almost disabled”. Twilight, s. 171 linie 9-10. Bella gennemgår en forvandling igennem hele serien. Først er hun den svageste af alle karaktererne, som det fremgår af foregående citat. Bella Udvikler sig fra at være den svageste til at være den stærkeste. Dette ses i slutningen af serien i ”Breaking Dawn”, hvor hun ender med at redde alle fra Volturi. Omslaget på Breaking Dawn” symboliserer Bellas udvikling igennem serien. Hun går fra at være ”bondepige” til “dronning”.
I de første Twilight bøger påtager både Jacob Black og Edward Cullen sig den opgave at beskytte Bella med deres liv. Hendes udvikling starter allerede i New Moon, hvor hun beviser over for Edward, at det var en forkert beslutning, han tog, da han forlod hende, i og med at han satte alles liv i fare. Efter at Bella har bevist over for Edward, at han godt kan tage fejl, får Bella at få mere ”plads” til sig selv, bliver stærkere mentalt og tør have mere tillid til sine egne beslutninger. Bella har altid følt sig uheldig, omgivet af uheld, dødsulykker, opført sig klumset og har aldrig rigtig følt sig tilpas i menneskenes verden. Derfor er hun stærkt opsat på at blive forvandlet til en vampyr. hun tror fuldt og fast på, at hun vil passe bedre ind i den verden. Bella kan godt lide at være alene og føler sig ikke bundet til andre end Edward. Bella kommer virkelig tæt på Edward og kræver af ham, at han aldrig vil forlade hende. ”You are my life”, siger Bella, ” You’re the only thing it would hurt me to lose”.Twilight, s. 204, linie 24. I ”New Moon” og ”Eclipse” hun udtrykker sine følelser for Jacob, men udelukkende med det formål at understrege, at her er der kun tale om venskabelige følelser.
Da hun kysser Jacob, indser hun alligevel, at hun også elsker ham. Dog ikke på samme plan som Edward, og hun må indrømme, at hendes endelige valg altid vil falde på ham. Alligevel føler Bella sig på mange måder bedre tilpas hos Jacobs familie end hos Edwards. Grunden er, at Jacobs familie er så meget tættere på Bella end Edwards. Jacob har kun nået at opleve de få ting, som Bella også har. I Edwards familie rækker erfaringerne langt ud over Bella selv. De har alle sammen levet i over 100 år, oplevet så meget mere på alle niveauer end Bella nogen sinde vil komme til som menneske, hvilket gør hende utryg.
Jacob Black
Jacob Black også kaldet Jake, er født d. 14 januar 1990. Som 15-årig bliver han forvandlet til en formskifter. En formskifter kan skifte form til varulve eller forblive i deres normale menneskelige form. Det er kun indianere, der er i familie med ” The Quileute tribe”, der kan blive formskiftere.
I Twilight-serien er både Jacob Black og Edward forelskede i Bella Swan. Bella nyder begges selvskab, men Jacob og Edward er to totale modsætninger. Det eneste de har til fælles er, at de er forelskede i Bella der til hver en tid vil ofre deres liv for hende. Der er kun et par års forskel på Bella og Jacob dette betyder, at de har langt mere til fælles end Edward og Bella. Edward kalder i serien Jacob for et barn, fordi Jacob handler meget mere på følelser og hvad han gerne selv vil, i stedet for at tænke på, hvad Bella helst vil. Edward gør udelukkende, hvad han tror er bedst for Bella. Jacob havde allerede som barn et stort ansvar. Han var alene med sin far, som ikke kunne klare sig selv, og Jacob blev derfor nødt til at passe ham. Så på trods af at Jacob Black er yngre end Bella, skal man ikke undervurdere ham som person, som Edward gør det.
Nice!
Edward og Jacob har flere tig tilfældets: de er døds fjender,de prøver begge at beskytte Bella,de kan ikke holde hinanden ud og de syntes begge to at den anden stinker