Sommer novelle #5

Gaven

Jeg ved godt denne skulle have været ude i tirsdags, men da mit net valgte at bryde ned er der desværret gået lidt tid. Som undskyldning vil jeg lægge begge noveller ud for denne uge i dag. Denne er skrevet fra Bellas synspunkt og foregår også efter Breaking Dawn. God fornøjelse!

“Åh!” gispede jeg da Edward endelig fjernede sine hænder fra mine øjne. Jeg havde ikke haft nogen idé om hvor vi var. Jeg vidste at vi havde svømmet under vand det meste af vejen, det havde taget noget tid, men han havde ikke ladet mig se noget overhovedet og jeg havde ikke haft nogen anelse om hvor vi var på vej hen. Jeg blev overrasket da han lod mig se igen og hvis jeg stadig havde været et menneske havde mine øjne været vædet af tårer.

”Esme gav os lov til at låne det, vi har en masse minder her” mumlede Edward bag mig. Jeg vendte mig som et lyn og kastede mine arme om ham og pressede mine læber tæt mod hans.

”Tak!” formåede jeg at gispe mellem vores kys. Det var her vi havde holdt vores bryllupsrejse, et år siden i dag. Stedet hvor Edward og jeg elskede for første gang og stedet hvor jeg blev gravid med min smukke datter Renesmee. Han havde ret, vi havde en masse minder her.

Jeg lagde hans arm over min skulder og trak mig helt ind til ham mens vi nød udsigten over øen. De smukke kurver på den hvide sandstrand og et stenkast væk et hus så smukt. Jeg blev overvældet af ønsket om at se huset igen og jeg brød fri fra Edwards arme med min nyfødte styrke og løb op mod huset så hurtigt som jeg kunne. På under et sekund stod jeg foran hoveddøren.

Forsigtigt rakte jeg hånden frem mod dørhåndtaget og lod fingrene glide forsigtigt over det. Jeg blev pludselig underligt nervøs, men jeg slugte følelsen og trak håndtaget ned og åbnede langsomt døren. Jeg gik roligt gennem huset og følte alle de gamle minder snige sig frem fra bag mit hoved. Intet var ændret, alt var præcis det samme, præcis som det skulle være. Jeg gik videre hen mod endnu et værelse og åbnede forsigtigt døren.

“Åh!” gispede jeg endnu engang. Sengen som Edward havde totalsmadret var repareret og det puffede hvide sengetøj var præcis det samme som da jeg var her første gang. Igen fik jeg lyst til at græde, alt dette havde taget pusten fra mig.

Edward havde fulgt mig ind i soveværelset og han lagde blidt sine arme omkring mig, “jeg tænkte på om vi skulle gentage succesen, måske med en smule mindre ødelæggelse denne gang?” sagde han med et fjoget smil og et løftet øjenbryn. ”Jeg ved ikke rigtig, jeg tror at fjerene var med til at skabe magien,” grinede jeg, mens han langsomt skubbede mig frem mod sengen. Jeg lagde mig ned og trak ham med mig, ”mmmh, fint, måske nogle fjer ville være i orden,” hviskede han før han kyssede mine læber.

Det her var den bedste årsdagsgave. Nogensinde.