
Kugler
Her er sommerens sidste fanfiction. Denne handler om Leah Clearwater og hvordan hun havde det efter Sam forlod hende. Jeg håber I har nydt de ugentlige fanfictions og jeg takker for alle de søde kommentarer til novellerne, det har været en fornøjelse at skrive dem.
Leah har ikke sovet i tre dage.
Det er ikke fordi hun ikke er træt, for at være ærlig er hun totalt udmattet. Men det er bare alle de skide tanker der altid flyver rundt oppe i hendes hoved, som kometer på nattehimlen, eller bedre, kugler affyret fra et jagtgevær. Hver eneste gang hun lukker øjnene, bang, så er de der. Et lager af krudt der bare venter på at blive fyret af. Hun analyserer hver eneste tanke.
Det kan ikke være sandt, for han sagde han ville elske mig for altid. Jeg er pænere end hende. Han sagde jeg var smuk. Jeg stolede på ham. Jeg elskede ham tilbage.
Ligegyldigt hvor meget hun prøvede at lukke af for tankerne, ligegyldigt hvor mange gange hun har talt ned fra femhundrede, ender hun altid op samme sted. Hun hvisker for sig selv, ”499, 498, 497,” og så, ud af ingenting, ”jeg gav ham fire går af mit liv.” Hvert øjeblik ønsker hun at falde i søvn, at blive skudt ned af en af de forræderiske kugler der lever dybt inde i hendes indre.
I dag kom hun helt ned på 446, før hun igen blev distraheret. Han må være oprevet. Han skal være oprevet. Et godt menneske ville føle skyld, og hvis jeg ved en ting om Sam Uley, er det at han er et helt igennem godt menneske. Hun hopper ud af sengen, tager sine sko på og marcherer direkte ud af huset. Hun ryster i den kolde nat og indser at hun har glemt en jakke og et par ordentlige bukser, alligevel fortsætter hun sin rejse.
Hun banker højlydt på en velkendt dør, så roligt som hun kan, men kombinationen af kulden og hendes mangel på søvn gør at lyden af hendes banken, lyder som en spætte på hårdt arbejde. Sam åbner døren mens hun stadig banker og Leah slår ham næsten på brystkassen.
Hun åbner sine øjne rigtigt og kigger godt og grundigt på Sam. Han ligner sig selv, som han gjorde for tre dagen siden, men han er anderledes fra den Sam hun kender. Han er højere, mere muskuløs. Hans hår er blevet klippet. Han ser, af en eller anden grund, mere vis ud. Men han er stadig smuk, som altid. Så går det op for hendes hvilket rod hun ligner. Hun har trods alt ikke sovet i tre dage, hun har hverken børstet sit hår eller sine tænder og hun har stadig den samme t-shirt på, som da han fortalte hende nyheden.
Sam kigger blankt på hende, som om intet bekymrer eller overrasker ham. ”Leah?” siger han, men hans toneleje er ukendt. Han kunne ligeså godt have sagt, ”bil.” Hendes hjerte synker. Beviset er lige der. Han har sovet, han har spist og han har passet på sig selv. Han har levet som om intet var hent. Sam er stadig okay og hun er stadig et vrag. Tre nætter uden søvn spildt på noget hun allerede vidste.
Hun løber før han får chancen for at sige noget.









ej det rigtigt godt 🙂
Jeg har syntes godt om ALLE twilight fanficerne! De har været super gode alle sammen! Håber at der måske til næste sommer eller noget kommer nogle flere!:D For de har bare været SÅ gode!;D
Hej,
Jeg vil selvfølgelig gerne skrive flere, men jeg vil lige se hvad der bliver tid til med skole og arbejde. Men jeg udelukker ikke at jeg vil smide nogen op en gang i mellem, jeg synes også det er sjovt at skrive dem. Jeg er super glad for at du har læst med og at du kan lide dem, tak 🙂
Sara
Håber VIRKELIG der kommer flere:)
de er totalt gode håber på nogle flere