Hvorfor elsker jeg Twilight18

Besat af Twilight !

Hej Twilight Danmark og tak til dig, fordi du vil bruge tid på at læse, hvorfor Twilight betyder meget for mig. (Selvfølgelig medmindre du kun læser det, for at få gode ideer til din egen kommentar!) Men nok om det. Lige siden jeg var lille, har bøgernes univers været en form for tryghed, og mit eneste rigtige tilflugtssted, fra den barske virkelighed, som jeg ikke ønskede at se i øjnene. Jeg har altid været lidt af det femte hjul på vognen, blandt venner, og mine bøger kunne jo ikke rigtig flygte fra mig, så jeg tror det er derfor jeg holdt dem så tæt og de betød så meget for mig. Da jeg hørte om Twilight, tænkte jeg ikke rigtig videre over at jeg ville læse den. Men da en veninde nævnte at hun skulle til at læse den, tænkte jeg, at jeg også ligeså godt kunne. Desuden manglede jeg noget nyt at begrave mit hoved i, når jeg kom hjem fra skole. Før jeg købte den, vidste jeg ikke at den omhandlede vampyrer, men da jeg opdagede det, gav det mig et ekstra skub til at læse den. Jeg begyndte på den i sommerferien 2008, men blev alt for hurtig færdig. Jeg måtte læse den næste. Da jeg havde læst den på godt fire dage, var jeg blot endnu mere ivrig for at læse endnu en. Eclipse fik jeg ca. en måned senere, og læste den på en uge. Jeg læste ikke andet i hele den periode. Jeg gik endda så vidt, at jeg også læste Twilight og New Moon imens jeg ventede på at få min sidste bog i serien, så du kan godt forestille dig, hvor lykkelig jeg blev da jeg endelig kunne sidde med den samlede saga i hænderne. Alt i alt, har Stephanie Mayer skabt et fantastisk univers, som jeg den dag i dag stadig er lykkelig for at kende.

Af Maria Kirstine Hvolbek

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Hvorfor elsker jeg Twilight18

  1. Matilde skriver:

    Jeg er også lykkelig over at Stephanie har skrevet de bøger. Ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem! 🙂 Godt skrevet 😛

  2. Michelle skriver:

    Jeg er ret sikker på at alle på den her side er lykkelige over at Stephenie skrev de bøger! (:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *