Denne historie er set fra Edward synspunkt, og foregår i Twilight.
Jeg havde lige set Bella i skolen, og hvor var hun dog smuk, men desværre var jeg ikke den eneste der syntes det – det var der aaalt for mange drenge der syntes!
Jeg havde lige set hende, hun duftede lige så godt som hun så ud.
Jeg havde lige set hende, og alligevel savnede jeg hende. Jeg havde ikke turdet sige noget til hende i biologi, jeg havde bare siddet så langt ude på kanten af stolen, som jeg nu kunne. Jeg kunne ikke læse hendes tanker, og det var meget kompliceret, for jeg kunne ikke høre hvad hun mente om mig.
Jeg havde kun hørt hendes stemme en gang, og alligevel kunne jeg ikke få den stemme ud af hovedet, hver gang jeg gjorde noget, var det som om hun snakkede med mig. Jeg var forelsket – og det var meget meget dumt, jeg kunne jo aldrig være sammen med hende, hendes hud, hendes blod duftede bare alt for godt, bare af at tænke på det, blev jeg helt tørstig.
Hele natten tænkte jeg på hende, hendes smukke brune øjne, hendes brune krøllede hår og hendes hud, alt for hvid, så hvid at man nogle gange godt kunne være i tvivl om hun nu ikke også var en vampyr, men selvfølgelig var hun ikke det.
Næste dag da jeg kom ind på skolens grund, så jeg hende, jeg så hende lige ved siden af Mike, som heller ikke kunne få hende ud af hans tanker, det var så irriterende! De snakkede om idræt. Jeg kunne høre Mike sige; “årh, for søren Bella, det skal du ikke tage så tungt, jeg var heller ikke så god til badminton første gang, lad os nu bare se, i dag skal det nok blive bedre end igår.” Jeg kunne ikke lade være med at smile, for i hans tanker kunne jeg se at hun var kommet til at slå ham med en ketcher, i hovedet igår. Jeg så næsten hele deres badmintonkamp i hovedet, hun skulle nok ikke satse på, at blive en OL-atlet, for hun var ikke et talent inden for idræt.
Jeg havde fransk, og matematik i de to timer inden frikvarteret, de var så lange, for jeg vidste jo alt hvad læreren sagde. Da det så endelig blev frikvarter så jeg hende sidde sammen med Jessica, de snakkede vidst om mig nu, Jessica sagde; “Bella, Edward Cullen stirrer på dig.” og Bella svarede; “Gør han, ej Jessica lad være med at stirresådan på ham.” Jeg kunne mærke tonen af hendes stemme, da hun sagde gør han, det lød som om hun var pinligt berørt. Jeg kunne også se i næsten alles tanker, at hun havde en tendens til at blive rød i hovedet.
Endelig blev det tid til at have biologi, jeg glædede mig, samtidig med at jeg frygtede det. Jeg glædede mig til at se hende, dufte hende og høre hendes stemme. Jeg frygtede samtidig også hendes duft, at sanke med hende, og at se på hende, jeg var helt hundrede procent sikker på at det ville blive akavet.
Jeg gik ind i klasseværelset og forsøgte at se ud som om jeg egentlig ikke havde lyst til at være der. Jeg blev ramt af hendes duft, så dejlig sød, at jeg havde lyst til at sætte tænderne i hende. Jeg satte mig på kanten af min stol, og kiggede ligeud. Hun sad der lige ved siden af mig, og jeg tror også at hun forsøgte at se ud som om, at jeg ikke interesserede hende, men hun kunne ikke skjule det for mig, jeg så hvordan hun prøvede at kigge på mig, igennem hendes fingre. Hun var så sød!
Læreren sagde at vi skulle lave et projekt, sammen med vores side makker.
“Hej Bella, øh, hvad syntes du at vi skal have om i projektet?”, det sagde jeg selvfølgelig med tydelig og høflig stemme, men inde i mig selv rystede det hele, og jeg var ved at falde om.
Bella svarede, med rystende stemme; “hvad nu hvis vi, øhm, hvis vi nu tager om cellernes opbygning?” Jeg tager alt hvad hun syntes, for det første fordi at jeg nok kan alt det hun mener og for det andet, fordi at jeg ikke tør at sige en anden idé. Jeg nikker bare, hun kigger lige ned i bordet, og laver mønstre med sine fingre.
Jeg spurgte hende hvad hun syntes som Forks, og hun svarede; “Øh, skal jeg være ærlig?” Jeg nikker, og ser at hun kigger mig lige ind i øjnene, så jeg vender blikket ned mod bordet. “Så syntes jeg, at her er alt for grønt, alt for vådt, alt for koldt og så er her en lille smule kedeligt.” Jeg kunne godt forstå hende, for jeg havde jo også selv engang boet i Phoenix, men det var jo kun om natten jeg var fremme. Jeg svarede: “Jaa, du har lidt ret i det du siger, men det er kun kedeligt, fordi at du ikke har set alle de dejlige steder endnu som fx blomster engen midt i skoven, eller vandet på en overskyet dag, eller en af festerne her på skolen.” Hun sad som om hun ikke vidste om hun skulle svare eller bare kigge væk, men hun sagde; ” Jeg hader at feste” til min egen store overraskelse begyndte jeg at grine.
Den samme aften, som jeg havde snakket med hende, tog jeg hen til hendes hus, for at udspionere hende, hun var gået i seng, så jeg hoppede ind af hendes vindue og satte mig ved siden af hende. Jeg blev lidt chokeret over mig selv, jeg var ved siden af hende. Hun snakkede i søvne, hun sagde noget om din dumme dreng, og jeg blev lige pludselig bange for at det var mig hun snakkede om. Jeg var lige ved at hoppe ud af vinduet igen, men så sagde hun “Edward, Edward, Edward – såååå smuk!” og så vender hun sig om mod mig, men hun sover stadig. Så jeg sætter mig tilbage til hende igen, med en dejlig fornemmelse i maven.
Det var alt, men det var også min første. 🙂
