
Breaking Dawn bliver fantastisk!
Breaking Dawn konkurrence
Mit første møde med Twilight Sagen var i 2008, da den første film fik premiere i biografen, og på det tidspunkt vidste jeg intet om det fantastiske univers. Jeg vidste slet ikke, at der var en bogserie bag, men jeg elskede filmen, og min veninde og jeg snakkede ikke om andet i lang tid. Jeg søgte en del på nettet og fandt mange steder, hvor bøgerne blev anbefalet, så jeg købte bogen Tusmørke. Det sindssyge var bare, at jeg aldrig fik læst den færdig. Bogen endte på hylden, hvor den fik lov at stå helt indtil julen sidste år. På det tidspunkt havde jeg nu både set New Moon og Eclipse på film, og jeg elskede dem! Jeg tænkte, at jeg ville give Tusmørke endnu en chance, og det er da det bedste, jeg nogensinde har besluttet! På få måneder havde jeg læst alle fire bøger, og derfra ændrede min hverdag sig. HVER dag er jeg inde på utallige websites med Twilight nyheder for at læse alt det nyeste om Breaking Dawn. Så ligesom alle jer andre Twihards glæder jeg mig selvfølgelig ubeskrivelig meget til, at Breaking Dawn part 1 kommer i biograferne til november. Jeg glæder mig specielt, fordi det bliver første gang, hvor jeg skal se filmen, efter jeg har læst bogen. Jeg ville sådan ønske, at jeg var startet med at læse alle bøgerne, for det var klart den mest fantastiske oplevelse at læse Daggry og selv danne sig alle de billeder af Bella i brudekjole, øen Esme og selvfølgelig Reneesme. Traileren har kun gjort mig endnu mere spændt, og ventetiden virker endnu længere, fordi man nu har fået en lille forsmag. Men jeg venter tålmodigt, fordi.. this is gonna be AMAZING! Twilight har ændret min hverdag, og på en meget, meget positiv måde!
Katrine.








