Twilight Fanfiction – Uforklarligt del 1

Edward strøg mig over mit hår og vred sig stille. Vi lå på vores bløde seng, på trods af at vi aldrig rigtig sov. Nessie var udenfor sammen med Jacob og legede tag fat. “Kan du så komme her!” Råbte Jacob og grinte udenfor. Jeg rettede mig mod Edward. “Hvad er der?” Spurgte jeg bekymret. Edward rømmede sig og åbnede munden men lukkede den igen. Jeg ventede utålmodigt. “Jeg føler bare at Jacob ikke rigtig skal være sammen med Nessie. Hun er jo stadig kun fire år.” Sagde han mens hans øjenbryn rynkede sig lidt. Jeg sukkede stille. “Jeg forstår dig .. godt.” Sagde jeg. Edward gjorde store øjne. “Jamen hvorfor siger du ikke noget? Hvorfor gør du ikke noget?” Hans blik var gennemtrængende og jeg følte mig utryg hvilket gjorde mig rigtig bange. Jeg skubbede mig væk fra ham. Han trak mig ind til sig desperat. “Bliv!” Sagde hans skarpe stemme. Jeg var med ét henne i hjørnet, bekymret for hans opførsel. “Edward er du okay?” Hviskede jeg stille. Han rynkede panden og lod sin hånd hvile på den, og ellers smuttede han pívhurtigt ud af rummet. “Edward!” Skreg jeg.
Jeg susede gennem rummet og skar ansigt da jeg hørte at jeg i farten havde smadret et glas – Ups! Men det skulle stadig ikke standse mig. Edward stod udenfor og lod måneskindet glitre på ham, og det føltes som om at jeg blev svimmel, bare ved synet af ham, selvom jeg var vampyr.

Edward vendte sig om med det samme, da jeg havde taget et lynhurtigt skridt og hans blik fik skæbnens ironi frem i mig. Jeg kom pludselig i tanke om ordsproget ‘Hvis blikke kunne dræbe’ og det gøs i mig. “Edward, hvad er der galt?” Gispede jeg. Hvad nu hvis han var træt af mig? Ligesom dengang da jeg var menneske, og han forlod mig med en løgn, som undskyldning for min beskyttelse. Men han havde fået mig! Han havde fået min kærlighed, han havde fået min sjæl, han havde fået lille Nessie. Hvad var der så galt?
– Hvad ville han mere have? Men så slog tanken ned i mig som et lyn! Det var ikke min elskelige Edward, nej det var! Det var ikke ham. Nej, nej det var ej! Tankerne vrimlede rundt, og jeg blev forvirret. Edward snerrede stille for sig selv, men hans blik havde rettet sig mod mine øjne. Mine øjne, som var som porcelæn! Skrøbelige små stykker, der ikke kunne tåle hans blikke. “Jeg.. jeg må på jagt! Skal du med?” Jeg hørte ham ikke jeg var stadig nervøs for hans mindste træk og hans små ord. “Skal du med eller ej!?” Rasede han. Jeg gispede af forskrækkelse. Godt nok var jeg en hård og stærk vampyr, der sagtens kunne dræbe et menneske så let, som ingenting. Men stadigvæk kunne jeg ikke klare hans ord, hans opførsel. Men så kom Nessie og Jacob løbende mod os. “Hey, Bells” Sagde Jacob fjoget og grinte. Jeg smilede skævt. “Hey, hvad er der?” Spurgte han sagte igen. Jeg lod blikket hvile på Edwards ryg der stille forlod os, og ud mod skoven for at jage. Jacob kiggede ligeud på ham. “Har han nu forladt dig!?” Hvæsede han stille, for sig selv. Nessie gav slip i hans hånd og løb stille mod mig.


Hun berørte mig og jeg så hvad hun så: En kærlig Edward og en kærlig mig, sidde og kigge ligeud på Nessie, mens de omfavnede hinanden.
Nessie’s øjne blev triste og jeg bukkede mig ned og krammede hende. Hun krammede igen og pludselig lyste hendes øjne op. “Mor, mor! Jake og mig, er blevet hjerte, gode venner.” Smilte hun fjoget og skiftede ben, at stå på mens hendes øjne fulgte Jacob. Min pande rynkede sig. Mit blik faldt på Jake. “Jake?..” Sagde jeg lidt vredt. Godt nok var Nessie blevet ret moden af, at være fire år gammel, men jeg synés ikke hun skulle være Så meget sammen med Jake. “Jake jeg synes det er vidunderligt i er sammen men jeg synes ikke du skal, bruge næsten alt din tid på hende. Jeg og Edward, vil jo også gerne være sammen med hende.” Sagde jeg og lagde stor tyrk da jeg sagde Edwards navn. Nessie kiggede pludselig ondt på mig og rørte mig igen, ved at tage hårdt fat i min hånd. Og endnu engang så jeg hvad hun så:
Hende selv, mig og Edward og en kæmpe stor streg over. Og så løb hun afsted og trak Jake med. Hun var rigtig stærk på trods af at hun var så lille, men det var jo klart. Men så blev jeg helt trist. “Nessie, kom tilbage!” Skreg jeg af mine lungers fulde kræft. Men da jeg skreg ’tilbage’ var jeg blevet hæs på grund af min tørst efter blod, så jeg susede hurtigt ud i skoven efter Edward. Hvorfor var alle så barnlige? Hvorfor var alle så følsomme, hvorfor var de Så .. anderledes? Jeg burde nok gå over til Carlisle, men hvad nytter det, når jeg er Så sulten? Tænkte jeg. Mine instinkter afslørede et rådyr der kom løbende over skovens jord, som græssede lidt til noget græs, og nogle æbler der var tabt på jorden. Jeg stod stille, indsnusede dens duft og lod mine tænder løbe i vand. Og så angreb jeg det lille rådyr og nød hvert eneste lille bloddråbe. Da jeg havde ædt rådyret og en anden fuldvoksen hjort, lod jeg mig følge Edwards spor og hans lugt. Og så fandt jeg ham ved en stor sten. Men han var ikke alene. Ved siden af ham lå en mand, der lignede James, ualmindeligt meget.
“EDWARD!?” Skreg jeg forfærdet.


Mit blik flakkede mellem Edward – Eller ihvertfald ham der lignede Edward! – og det døde menneske ved siden af ham. En ren og lækker duft af saftigt blod, røg hen mod mig og mine tænder savlede. Jeg måtte beherske mig meget for ikke at spurgte over og drikke af hans rester, af blod. Men nu handlede det først og fremmest om hvad fanden Edward havde gang i.
“Hvad er d-det?” skælvede jeg en anelse bange igen.
Edward lod sit blik ramme mig med stor tristhed, hans negative energi strømmede næsten til mig som en magnet. “Jeg kunne ikke stoppe mig. Jeg.. jeg gik amok! Mit indre blik fortærede, det blev sort og så.. så gjorde jeg dig bange. Jeg kunne ikke slippe dig, derfor min stemme var yderst skarp. Jeg.. jeg ved ikke hvad der er sket..” Sagde han ubarmhjertigt.

Hans blik vandrede hen mod den livløse krop, uden hovedet vist, mens genlyden af havets brusen.300. meter væk fra os, gentog igen og igen.
“Har du dræbt ham?” Skreg jeg målløs.
“Det tror jeg.” Han rejste sig og tog noget stort og klumpede frem – hovedet, der var dækket af blod. Jeg bed mig kraftigt i læben, kunne ikke klare smerten! Jeg led af den forfædelige sult efter menneskeblod, og til sidst sprang jeg efter og skreg da jeg ramte ind i Edward, som straks (Med sine forunderlige instinkter) KASTEDE MIG VÆK.
Jeg ramte hårdt ind i et træ. Træet sagde en mærkelig lyd, som lød som om den knak – og mindsanten knak den bagover mens jeg lå under. Edward susede gennem vindens rislende lyd og bar mig op. ‘RIING’ Sagde hans mobil og hans øjne blev undrende da han så på displayet. Han åbnede den op og sagde med sin dybe stemme “Hvad, Alice?!”
Først blev jeg skræmt – hvem var den døde mand? Og hvorfor var Edward så underlig? Og hvorfor ringede Alice?

Edward talte lyn hurtigt med Alice og jeg kunne ikke rigtig fange hans ord på grund af min tørst, der stadig var lidt tændt og det påvirkede min høresans som ellers var rigtig god.
Edward lagde på og knuste sin mobil hårdt. Endnu engang blev jeg bange. Hans blik rettede sig mig og de funklede da et skær af sollys ramte os.
“Nessie og Jacob er væk!” Sagde han forbavsende men vred.
“Hvad!?” Gispede jeg. Men Edward trak bare min hånd og løb sammen med mig, med vores fart, hurtigt afsted. Men jeg trak mig tilbage efter syv sekunder. “Nej! Hvad har du gjort? Har du dræbt en mand på grund af en tørst? Du kunne klare min lugt, at være tæt på mig, men ikke et menneske der er på lang afstand?!” Skreg jeg.
Hans blik blev træt og han vendte sig langsomt mod mig. Han lukkede sine øjne i og bed i sine læber af led.
“Jeg ved ikke. Jeg kan ikke mærke jeg er stærkere. Jeg har blot spist et lille rådyr og en fuldvoksen hjort, og selvom de er store er jeg stadig ikke mæt. Jeg kan intet huske..” Sagde han pinefuldt.


“Jamen hvorfor var du så inderligt vred på mig? Hvorfor?”
Han puffede blidt til en flue på en træstub og satte sig ned.
“Jeg gik amok, jeg ved det – Men jeg ved ikke hvorfor. Vreden brændte bare inde i mig og så blev jeg tørstig og smuttede!”
Brikkerne faldt stille på plads, men jeg var stadig forvirret!
“Jamen hvordan forklare vi så den døde James?” Spurgte jeg fortvivlede og satte mig ved siden af ham.
“James, er død!” Sagde han uden en mine.
“Jamen hvorfor ligner manden, så meget James?”
Han trak på skuldrene.
“Jeg ved det ikke. Jeg var jo ikke bevidst dér, da jeg dræbte ham.. hvis det var mig.”
Jeg nikkede stille og så løb vi hjem til Cullens.
Da vi var inde i stuen, så Carlisle fortvivlede på os. “Jeres datter og Jacob er væk. Sam ringede og sagde at de var taget ud i skoven for flere timer siden, og Jacob havde fået besked på at komme tilbage præcis klokken fem firetredive! Og den er..” Han kiggede på hans ur, på trods af at han intet ur havde på.
“.. Seks enogtyve nu!” Sagde Edward bekymret.



“Hvad gør vi så?” Sagde Alice Ulykkelig, da hun hoppede ind i stuen. Jeg kløede mig i mit hår og blev forfærdelig bekymret. Jeg regnede ikke med at Jacob havde sin mobil på sig, men jeg tog alligevel chancen og rakte ud efter Edwards mobil og tastede Jacobs nummer ind.
“Det nytter ikke noget.” Sagde Rosalie udtryksløs. Hun var vidst susede gennem rummet og sat sig på sofaen, uden at jeg havde lagt mærke til det.
“VI MÅ IKKE GIVE OP!” Råbte jeg og lukkede for min mund. Jeg var umulig til at tænke inden jeg snakkede og Rose, vendte sit hoved frem og tilbage, mens hun kiggede på Carlisle. Jeg rettede mig også mod ham, og så hvordan hans hænder var faldet i nogle folder.
“Jeg har prøvet at ringe og jeg kan ikke få fat på dem – nogle af dem!” Sagde Carlisle.
Og så måtte jeg virkelig tage mig sammen til IKKE at flippe mere ud.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

9 Responses to Twilight Fanfiction – Uforklarligt del 1

  1. Helene skriver:

    hvornår kommer der en fortsætter?

  2. Anonym skriver:

    Jeg er enig med “Helene”. Hvornår kommer den??

  3. Anonym skriver:

    Jeg er også enig man kan ike kun lave en og så ikke lave vidre på den

  4. Anika skriver:

    Jeg er helt enig med jer begge man kan ikke kun lave en og så ikke lave en to’er ike når den slutter så spænende

  5. Anonym skriver:

    Den var da dårlig og vildt mærkelig… slet ikke Twilight.

  6. becca-rebecca skriver:

    hvor er resten?

  7. Qu Xian skriver:

    ja hvor er resten kommer der noget der er knap så merkeligt ?

  8. Laura skriver:

    Forstår ikke. Den var meget mærkelig. Ikke særlig Twilight-agtig… Hvad er der lige galt med Renesmee og Edward. Det giver ikke rigtig nogen mening. Og så er jeg enig i at der mangler en del. 2

  9. becca-rebecca skriver:

    admin!!!!!!
    det er over et år siden du har lagt den ud!
    hvornår kommer rasten? kan ikke vendte!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.