Bella – Twilight ynglingsfigur konkurrence

Min yndlings karakter i Breaking Dawn bogen

bella

I Breaking Dawn bogen er Bella klart min yndlings karakter. Men det har hun været hele vejen igennem Twilight sagaen, og jeg er sikker på, at det hænger sammen. Hvis ikke jeg havde læst om hende i de tre foregående bøger, er jeg ikke sikker på, at det havde været hende. Der er nemlig ufattelig mange grunde til, at hun er min yndlingsperson. Der er sikkert også grunde, som jeg slet ikke selv er klar over. Men hun er smuk, opmærksom på sine omgivelser, anderledes og ikke mindst stædig. Jeg elsker, at hun aldrig giver sig. Når hun har sat sig et mål, så vil hun nå det, hvilket også er grunden til, at hun overhovedet opdager Edwards hemmelighed.
I Breaking Dawn optræder hun fantastisk! Hun nægter at gøre skade på det lille væsen, der langsomt knuser hende indefra. Så vil hun hellere selv dø. Jeg kan lige forestille mig, hvor stædig hun er, og hvor meget det irriterer Edward – for han vil selvfølgelig gøre alt for Bellas egen sikkerhed. Men da Renesmee så endelig kommer til verden, viser Bella også, at hun er en fantastisk mor. Hun elsker Edward i så høj en grad, at vi ikke troede, stærkere kærlighed var mulig, men da Renesmee bliver født, har hun pludselig oceaner af kærlighed til hende også. Hun er guddommeligt smuk – men hun er ligeså smuk indeni. Man finder ikke et menneske, der tænker mere på sine nærmeste. Hun vil dø for et lille væsen, hun ikke engang har mødt endnu. Hun er perfekt!

Katrine

Deltag i Twilight konkurrence: Hvem er din ynglingskarakter?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *