
Den 13. august 2006 sagde Edward Anthony Masen Cullen og Isabella Marie Swan , “I do” til hianden. Den 13. august kan vi nu som Twilightfans, fejrer denne fantastiske dag!
Jeg ved godt at denne novelle skulle have været ude i mandags, men da jeg først blive færdig med den dagen efter, kan I først nyde den dagen efter.
Den er skrevet fra Bellas synsvinkel, og kan være svær at forstå, hvis man hverken har læst eller set Breaking dawn…
Med kølige og svedige håndflader, stak jeg min arm ind under Charlies, og dannede en armkrog. Ud af øjenkrogen så jeg en lille saltvandståre trille ned ah hans ene kind. Hvilket fik endnu en bølge af nervøsitet, til at skylle ind over mig. Pludselig blev der helt stille. Jeg begyndte at gå – tøvende, men jeg gik. Imens den hvide skos hæle langsomt sank ned i det bløde, grønne mos, skiftevis med højre og venstre, kiggede alle på mig. Flere af dem smilede – præcis hvad mine læber nægtede, på nuværende tidspunkt. Det føltes som om mine ben havde tænkt sig at svigt mig; som om de ville give slip under den lange, hvide kjole, give slip under min krop, så snart det skulle være. Charlie løsnede mit greb. Det kunne kun betyde én ting – vi var oppe ved alteret. Alteret, hvor Edward Anthony Masen Cullen , stod og ventede på MIG! Af alle andre piger havde han valft MIG! Jeg fandt det meget surrealistisk og ufatteligt. Min far kyssede mig blidt på højre kind, – der efterhånden var blevet glødende varm -og satte sig hen ved siden af Renée. Edward tog min rystende hånd, og smilede mit yndlingssmil.
Jeg husker det som var det i går. Jeg husker det tydeligt – mit klareste minde om min menneskehed, mit klareste minde om Edward.
Noget berørte min hånd let. Hans smukkke hånd berørte min hånd. Hans fingerspidser strejfede vielsesringen på min ringefinger. ,, Ægte kærlighed dør aldrig.” Hans perfekte læber, påvirkede og fristede mig, da en fløjls-stemme kombineret med lyden af klokkeklang, vislede hviskende ud gennem dem, ved mit venstre øre. ,, Hvad kunne du tænke dig?” Stewardessen talte uden tvivl kun til Edward, og mente det uden tvilv på en anden måde end til de andre passergererer. Til min store glæde, ignorerede han hende, og kyssede mig istedet. Sukkende gik hun utilfreds videre. Jeg låste min fingre fast i Edwards nakke, og pressede mine læber endnu hårdere mod hans. Ingen læber i hele verdenen var mere fyldige end hans…
Da vi landede i Rio de Janeiro, steg vi på en taxa. Imens vi kørte, kastede et blik på mig selv i bakspejlet – jeg lignede netop en der havde haft sex hele dagen. Jeg lagde mit hoved mod Edwards skulder, og kunne se chauføren smile. Jeg kiggede ud af vinduet. Mørket blev lyst op af tusind små lys. Jeg lukkede mine øjne og lod som om jeg sov…
Da vi nåede til samme gade som for seks år siden, steg Edward ud af taxaen og åbnede døren for mig. Han tog fat i mit håndled, og trak mig ud. Gaden var tom for mennesker; butikkerne var lukkede; der var helt stille. Han trak mig i gennem mørkets dyb og hen i et hjørne af gaden. Han kyssede mig, og mine læber rev sig automatisk med. ,, Har du lyst?” spurgte han. Hans hvide tænder skinnede i de sorte omgivelser. ,,Æhm… Altså. Jeg vil gerne – tro mig!… det er bare det… Esmes ø er bare lidt mere… romantisk” Min stemme var usikker. ,,Troede du det skulle være her?” Han klukkede, og min mundvige buede op af automatisk. ,,Jeg er trods alt lidt mere romantisk end det her.” Han lod øjnene kigge sig omkring. Jeg hoppede op på Edwards ryg, som løb i en menneskelig fart ned til havnen. Vi grinede hele vejen derned, som to små børn eller som – det vi er – to forelskede.
Han smed kufferterne op på den næsten selvlysende speed-båd, og sat mig med op i. Han satte sig bag rettet, og styrede direkte mod Øen Esme. Da vi ankom, tog han mig på hoften og kufferterne i den modsatte hånd, end den han holdt mig fast med. Han løb – den her gang i sit normale tempo – hen til hoveddøren der stod åben, og satte mig ned. Kufferterne bar han ind i det lyse soveværelse, efterfulgt af mig. Da han havde sat vores bagage på gulvet, gav han sig til at kysse mig. Jeg skubbede ham let og forsigtigt baglæns, imens hans læber blev et med med mine. Da vi nåede til sengens kant, lod han sig langsomt falde ned i sengens bløde materiale. Vores læber fortsatte…









Jeg ved godt jeg har skrevet ting der er meget bedre end det her, men så dårlig er den da heller ikke…!
den er ik dårlig den er heller ikke god…den er FANTASTISK!
den er sød og romantisk og passer perfekt ind i Twilight universet!
og det er stykke: ,, Har du lyst?” spurgte han. Hans hvide tænder skinnede i de sorte omgivelser. ,,Æhm… Altså. Jeg vil gerne – tro mig!… det er bare det… Esmes ø er bare lidt mere… romantisk” Min stemme var usikker. ,,Troede du det skulle være her?” Han klukkede.
godt redet Edward:)!
men hvor er historien om Robsten som du sker du ville lægge ud i:“edward`s fødselsdag“?