Kun for TEAM EDWARD!!! Edwards fødselsdag

Så blev det endelig d. 20 juni!!!

I dag bliver Edward Cullen 111, og det skal fejres!

På Edwards dag, skylder vi køteren ud og sætter spotlight på vampyren, vi ser Twilight for 13. gang, og vi mindes selvfølgelig dengang for 111 år siden –  i 1901 -, da Elisabeth og Eward Masen fik lille Edward med uimodståelige grønne øjne.

En dag som i dag skal fejres, desværre kunne jeg ikke finde en person der var værdig nok til at blive ofret til vor Gud, men så kom jeg til at tænke: Hvordan ville Bella Swan mon fejre hans fødselsdag? Man hører om Bellas 18 og 19 års fødselsdag, men ikke Edwards.

Derfor har jeg skrevet en novelle om Edwards fødseldag, og hvordan Bella fejrer den kan du jo læse og finde ud af…

Du forstår intet hvis ikke du har læst hele Breaking dawn!!!

[Edwards synsvinkel]

Som en yndig ballerina kom Bella ned ad trappen – ikke som et lyn som hun plegede;

Hun ville overtale mig til noget. Med en sexet og elegant gang gik hun hen til mig – stadig i meget langsomme bevægelser. På tæer kyssede hun blidt min mundt – hendes høje platousåler under de sorte sko, hjalp ikke, jeg var stadig højst, men… hun plegede aldrig at gå i højehæle, mørke stramme jeans, og løse ærmeløse bluser med blomster-print, noget var galt. Jeg åbnede munden for at sige noget, men hun holdt sin pegefinger for min mun; hendes berøring gjorde mig stum. ,,Kom, jeg skal vise dig noget” hendes så rene og fine stemme kunne overtale mig til alt.

,, Hvad med Nessie?”

,, Det er okay far, farmor passer mig” Esme var kommet rundt om hjørnet, henne ved den hvide skillevæg, med Bellas og min datter på armen. Hun havde den ene arm omme i Esmes nakke, og den anden hang ned langs siden på hendes hvide kjole, og hendes smukke røde krøller var sat op i to rottehaler med hvide sløjfer af silke; Hun havde været et smut forbi Alice… godt nok gik min “søster” tit over gevind, men hun plegede da aldrig at klæde vores datter så fint på. Hvad foregik der? ,, Kom” sagde Bella endnu engang men mere insisterende, blid og… køn. Jeg tog hende i hånden og hun førte mig ud i haven, hvor hun stoppede og slap min hånd. Hendes skjold var ubrugeligt nu; jeg kunne fornemme at det var et kys hun savnede. Jeg trak hende ind til mig, og med ét, var vores kølige læber støbt ind i hinanden. Jeg trak hendes hoved og ben op, så hun bedre kunne nå. Hendes ben hang nu og dinglede imens hun insisterende holdt hænderne på mine kinder, hvis ikke det var fordi hendes fyldige læber overdøvede alle følelser, ville det havde gjordt temmelig ondt. Ud af øjenkrogen kunne jeg se Renesmee smile i det store panorama-vindue. Både bella og jeg kiggede da vi hørte Nessies latter. Bella hoppede ned fra mit ryst, og vinkede til hende imens hun bøjede sig ned i Renesmees øjenhøjde, selvom vi stod 50 meter væk fra huset. ,, Kom lad os gå, inden hun kommer til at savne os”

,, Bliver det en lang aften?”

,, Når vi nu alligevel er udødelige…” hun svarede kun indirekte på mit spørgsmål.

Hun tog mig i hånden og vik gik igennem den tætte skov, i et meget menneskeligt tempo. Hvorfor skulle alting gå så langsomt?

Jeg lunne skimte vores hus 150 mil længere væk, da kvinden i mit liv sagde: ,, Luk øjnene” Jeg gjorde som hun sagde, tog hende i hånden, og lod hende fører mig.

Jeg kunne lugte at vi nærmede os trædøren til vores hus, da Bella slap min hånd, og åbnede døren. ,, Følg min fært” Jeg fulgte efter hendes enestående duft; hun stoppede ved den høje bogreol i stuen. Hun skubbede den hen i hjørnet, og kyssede mig blidt på det ene øjenlåg, som tegn på at jeg måtte se.

Jeg åbnede øjnene, og dér på væggen hang hunredeogelleve billeder af Bella, mig og vores datter. I midten af billederne hang et skilt hvor der stod: Tillykke, far! ,, Kan du lide det? Nessie fandt billederne, og jeh satte dem op, , det er også hende der har skrevet skiltet” Jeg var helt lamslået, ikke i stand til at sige noget… på under et sekund var jeg henne ved personen der ejede den støste del af mit hjerte… ,, Jeg elsker dig… højere end nogen anden” Hun greb fat i kraven på min skjorte g hev mig ned i hendes højde, baglæns gik jeg ind i vores soveværelse, hvor hun lagde mig ned på sengen – alt sammen imens vi kyssede. sådan fortsatte det i et par timer, indtil Alice ringede til Bella for 13. gang.

Den hér gang fik jeg mine læber og hænder fri og tog hendes mobil  i baglommen på hendes sorte bukser. ,,Bella!” ,, Ja, hun er lige hér vil du snakke med hende?” ,, Ja tak!… Tillykke forresten” ,, Tak” Jeg gav Bella røret, der tog telefonen hen til øret, og rullede ned af mig, og om på siden. ,, Jeg opfattede det i hvertfald som et tak” Alice talte så lavt at jeg ikke kunne hører hvad hun sagde ,,Vi kommer lige om lidt, vi skal bare lige…” ,,Jeg vil helst være fri for at høre om hvor vidt nøgne i er””             

,, Hej hej!” Hun lagde røret på. ,, Vil du ikke se om du kan finde en pæn kjole til mig?” sagde hun med en bedende stemme. Som svar på hendes spørgsmål  gik jeg ind og fandt en sort, stram, lårkort, stropløs kjole, med hvide roser foroven der gik om på ryggen, og i venstre side  sorte blonder. Jeg lagde kjolen på sengen. ,, Tak, Edward” Jeg ledte efter et par skpo der passede til kjolen, imens hun trak i den. Jeg fandt et par sorte flade basketballstøvler, og vendte mig om for at gå hen med dem.

Da jeg vendte mig om var det en gudinde der stod foran mig. Ordet: lækker var temmelig underdrevet.  Jeg lukkede munden da jeg opdagede jeg stod og måbede. Jeg stilte skoene ved siden af hende, men hendes bedende øjne sagde at jeg skulle give hende dem på. Hun strakte sit lange ben frem, og viftede med tæerne som tegn på at jeg skulle give hende dem på, men hov, hun havde en gråbrun neglelak på tæerne, et eller andet var helt galt. Da jeg havde sat skoene på hendes fine, små fødder, kiggede hun skævt på dem. ,, Æhm…” Jeg kiggede op på hende, med det samme usikre ansigtsudtryk, som da hun prøvede at fortælle mig at hun troede, jeg havde gjort hende gravid. ,, Vil du fortælle mig hvad der er galt?” De samme ord. ,, Jeg tænkte bare at tage stiletter på, men hvis du synes det ser bedst ud med flade sko så tager jeg gerne dem på… For din skyld…” Jeg begyndte at binde hendes sko op, imens rettede hun på kjolen. Da jeg havde bundet dem op, gik jeg over med dem. Jeg fandt et andet par – sorte stiletter -, og vendte mig om for at se hendes ansigtsudtryk. ,, De her?” Hun stod på det lyse trægulv i bare tæer, og nikkede langsomt med hovedet. Jeg gav hende skoene på, rejste mig, og tog Bella i hånden. Vi gik igennem stuen, og hen til trædøren som hun åbnede. Da vi kom ud, slap hun overraskende min hånd, og hoppede op på min ryg. ,, Hvis du skal bæres, kræver det at du fortæller mig hvor vi skal hen, mrs. Cullen”

,, Vores sted” Sagde hun højt og tydeligt.

Vi susede igennem skoven, og noget inden for ti minutter engen. Her blomstrede stadig gule, lilla og hvide blomster, men noget var nyt… midt på den grønne eng, der fik et rødligt skær i aftensolen, stod et lille rundt bord, med hvid dug, hvide roser, stearinlys der lyste klart op i tusmørket, og… hvad var det til højre?… Kunne det være mit flygel? Det vvar mit flygel. Bella hoppede ned fra min ryg, tog min hånd, og trak mig hen til bordet, hvor hun trak den ene stol ud. ,, Næ nej! Det er mandes opgave” ,, Det var også min opgave at køøre min egen bil!” Jeg satte mig ned uden at sige noget. Jeg opdagede at der også stod to vinglas på bordet samt en flaske. Hun begyndte at hælde op. ,, Bella, vi drikker jo ikke..”  Hun afbrød mig. ,, Puma” sagde hun tydeligt som et lille barn der er ved at lærer at tale.

Jeg forstod straks at det var mit “yndlingsdyr” hun havde tappet på flaske.

,, Drik” insisterede hun. Jeg havde aldrig nogensinde i hele min eksistens, drukket blod fra en ouma af et vinglas. Men når nu hun havde fanget en puma til mig, og hældt den på flaske, kunne jeg jo ikke være bekendt at nægte. Så jeg drak… Ingen forskel… end at jg sad og drak det af et vinglas sammen med Bella. Og der sad vi så og kiggede på hinanden, imens solen gik ned. ,, Vil du ikke spille?,” spurgte hun og kiggede over i mod klaveret.

,,det var ikke ligefrem let for Emmet at bære det helt her ud” Jeg rejste mig og satte mig der over, for at spille. To sekunder efter rejste Bella sig også og kom hen til mig. ,, Kan der være plads til en mere?” ,, Altid” Jeg smilede det smil jeg vidste var hende syndlings. Der sad hun lænet op ad mig, imens jeg spillede hendes vuggevise. Solen nærmede sig horisonten, en let brise tog i græsset og gjorde engen mere levende, og klaverets smukke toner fyldte begge vores øregange. Og sådan slutter min 111 års fødselsdag.