Sommer novelle #8

Et monster

Der blev ønsket en novelle med Carlisle. Denne er skrevet med fortællersyn og foregår i 1663, det år hvor Carlisle blev forvandlet. God fornøjelse.

Han vågnede i mørket, men det var ikke det første han lagde mærke til. Det var smerten. Den brændende fornemmelse der skød gennem hans krop. Han vred sig på jorden, og lagde dårligt nok mærke til sine øjne der langsomt vænnede til nattens lys og frembragte en skov af tætpakkede huse, der lænede sig truende over ham mens hans krop lå til rotterne.

Han tvang sig selv til at rejse sig og han brugte et træ ved siden af sig som støtte. Da han følte han kunne kontrollere sine ben den mindste smule, løb han vaklende til næste træ mens hans krop brændte endnu mere intenst end minuttet før.

Han faldt ikke. Han bed tænderne sammen og løb endnu engang for at nå det næste tre, denne gang mistede han balancen og faldt til jorden igen. Han lod et skrig af smerte skære gennem natten, mens ilden i hans krop kun forværredes. Han bad for døden og undrede sig over hvilken sort magi der holdt ham i live.

Og så slog det ham. Jagten, den vrede menneske hob der jagtede det kolde bæst, ham selv som leder og øjeblikket hvor kampen vendte.

Han huskede ikke rigtigt hvad der var sket, men han var løbet og ledt hoben tilbage mod deres hjem. Det han huskede aller klarest var at stå med ansigt til ansigt med det smukke bæst. Den blege hud, de blodrøde øjne og de tænder der piercede hans hals mens dyret bed ham.

Et monster.

Endnu en pil af ild skød gennem ham, men der var ingen smerte bag det.

Følelsen af håbløshed der bruste op i ham formindskede smerten, og tanken om var han var ved at blive fyldte den lille del af hans sind der ikke længere kæmpede mod terror og smerte. En vampyr. Et monster.

Hvad ville hans far mon sige?

Et skrig undslap hans læber, fyldt med frygt og begravet i vrede. Han greb træstammen der stod ham nærmest og gravede i barken, hans menneskelige hænder skar gennem det så let som ingenting. Han undrede sig til sidst over hvornår han var blevet flyttet fra den gade, hvor han huskede sig selv falde.