FanFiction: Uovervindelig

Kapitel 1.

Selvbiografi.

Mit navn er William, jeg er 206 år og vampyr.

Hele mit liv, eller det jeg har levet af det, har været røvsygt. At være vampyr, det er det kedeligste, jeg ville gøre alt for at være menneske. Så ville jeg blive ældre, kunne få børn, jeg kan sikkert godt få børn, men så ville de blive ligesom mig. Jeg ville ikke være afhængig af blod, men jeg da i det minds-

te som min søster, eller fætter. De dræber alt med et hjerteslag. Jeg kan koncentrer mig meget mer-

e, jeg har ca ti venner, men kan snakke med alle. Ikke fordi jeg er hvad jeg er, for det er kun Harry d-

er ved hvad jeg er, men jeg er ret populær. Jeg er anfører på football holdet på skolen, men hvis jeg ikke var det, var jeg heller ikke populær. Men som sagt har jeg ca ti venner, det er vildt. Jeg troede slet ikke jeg ville få en! Harry og Larry er tvillinger, men de er aldrig sammen, godt de ikke er siame-

tiske tvillinger, de er heller ikke særligt vilde med hinanden. Michael, Peter, Oliver, som vi alle kalde-

r Olly, Ian, Jean, Lucas, John og René er alle sammen på football holdet. Vi går på andet år på Vicks Hunt High School, i byen River Hunt.

Efter 188 år med hugtænder har jeg dræbt mange mennesker. Man får sine hugtænder som 18 årig, jeg holdte op med at tælle, men det er i hvert fald over tusinde mennesker jeg har dræbt, ej tusinde er langt fra nok sæt hundrede foran de tusinde så passer det bedre. Og jeg er stadig i gang med at g-

øre det tal større. Jeg ved det, det lyder forfærdeligt, men sådan er jeg bare. Jeg har prøvet at leve l-

igesom heltne, du ved, af dyreblod. Men det er som at drikke tis, eller det ville jeg sammenligne det med. Jeg ved godt hvad du tænker, men ja jeg har læst både The Twilight Saga, The Vampire Diaries og True Blood. Og gæt hvad, jeg elsker dem! Jeg har desværre kun læst den første The Vampire Diar-

ies, men den er fantastisk. Jeg har læst alle bøgerne i The Twilight Saga, men jeg er frosset fast i nu-

mmer fem i True Blood og kan ikke tage mig sammen til at læse den. I The Vampire Diaries er jeg en helt klar team Delena, i The Twilight Saga er jeg team Jacob, jeg ved det jeg er vampyr, jeg burde være team Edward, men Jake er bare den bedste. Isabella har en fremtid med ham, men alligevel vælger hun Edward, jeg forstår hende ikke! I True Blood kan jeg bedst lide Eric, han er sød, magtfuld og alt det der. Det er måske lidt piget at læse dem, men så må jeg være piget.

Jeg kan godt lide det der med at vampyrerne finder en, en som de holder af. Det er nok mest fordi j-

eg ikke har fundet en men alligevel. Jeg ville ønske jeg var Edward eller Stefan. Nej jeg ville ønske at det i True Blood fandt sted i virkeligheden, så ville jeg ikke blive nød til at gemme mig, eller den rigt-

ige mig. Men det er også godt at have muligheden for at få et normalt liv. Den William andre kender kunne aldrig finde på at dræbe nogen, han er bare en 17 årig dreng, som har mistet sine forældre i en forfærdelig ulykke, som lige har slået op med sin alt for klæbende kæreste. Ja nu tænker i igen, men hun var langt fra Elena eller Isabella, hun hang op og ned på mig hele tiden. Jeg måtte ikke en-

gang snakke med en pige uden hun blev jaloux  og det var til at brække sig over. Men sådan er piger åbenbart og det er så irriterende. Jeg smagte ikke på hende hvis du tror det! Jeg tror ikke hun sma-

ger godt, og så var hun tynd som en tændstik. Men det er alle pigerne på skolen, og jeg forstår dem ikke.

Jeg er en meget tålmodig mand, i følge min søster, i mine fætter’s øjne er jeg bare irriterende. Men jeg er sammen med mennesker, jeg bliver nød til at være tålmodig. Hver lørdag ´løber´Harry og jeg sammen, men jeg går næsten. Vi snakker om en masse forskelligt, men hvis vi ikke snakker kan der hurtigt komme den der pinlige stilhed, og det hader vi begge. jeg mener det er fordi han ved hvad j-

eg er, men han mener bare at det er fordi vi er venner. Latterlig grund, og så giver den ingen menin-

g. Men det er den grund han kom med, så hvad har jeg at sige?

Når jeg jager tager jeg væk, men det må jeg gøre to gange om måneden så jeg er meget væk, men jeg gør det kun i weekenderne. Det irriterer min venner, men Harry ved hvad jeg skal så han hjælper mig hver gang, og det har jeg fortalt ham hvor meget det betyder for mig. Men jeg tror virkelig at h-

an altid vil hjælpe med det, jeg tror han har en fornemmelse om hvor vigtigt det er. Det er måske li-

dt besværligt at være vampyr nogen gange men jeg kan ikke klage, jeg mener der er ingen der kan stoppe mig, uanset hvad jeg vil. Nogen gange ønsker man faktisk at en vil stoppe en, men der er ing-

en der kan. Ikke engang min søster eller fætter, de ved begge to godt jeg er meget stærkere end de-

m. Ikke fordi jeg er specielt strækkere, men jeg er en bedre kæmper. Jeg har kæmpet mod min fætt-

er fem gange i den her uge, det er lidt vildt, men som sagt kan han ikke lide mig. Min søster kigger b-

are på. Hun skal ikke nyde noget af det jeg kan komme med. Men sådan er familie, der er altid noge-

n problemer. Mine er måske lidt større end andre´s men alligevel.  Jeg kunne godt sammenligne mi-

n fætter og jeg med Salvatore brødrene.

Min fortid er jeg ikke stolt af, jeg har været brutal, ude af kontrol. Jeg kan ikke ret godt lide at tænk-

e på det, men det var en tid hvor jeg så rødt. Det er det jeg kalder det, jeg kunne dræbe flere folk på en dag, det jeg behøver nu kan jeg tage fra en hjemløs, og han kan leve videre bagefter. Jeg tænkte ikke så meget førhen. Der var det bare tre ting jeg tænkte på blod, blod og sex. Jeg havde sex med mine ofre, og det er det der piner mig mest, det var både mænd og kvinder. Der er ikke noget at sige til at vi er mest kendt på grund af sex, det siges at man skal prøve det mindst en gang. Det gjorde m-

ine ofre, det var også deres sidste gang. Jeg kan ikke holde det ud, min fortid var ikke bare forfræd-

elig, men et rent mareridt! Og nu når vi har fat i det, var det ikke kun voksne, i har sikkert hørt rygtet om at jomfrublod er det bedste blod man kan få? Det er det, og jeg har fået det alt for mange gang-

e. Men jeg gik aldrig langt nok til at dræbe en under ti år, så menneskelig har jeg altid været. Man k-

an ikke sige det samme om min fætter og specielt min søster. Det er forfærdeligt, men hun vil aldrig ændre sig, jo måske men der skal et mirakel til.

Hvis jeg skulle beskrive mig på et papir så ville det nok se sådan her ud:

William Newloud.

Vampyr, 206 år men 18 foraltid,  lorteliv der ikke er gået andet end galt. Død mor og far, hænger på sin søster og fætter. Single, venner, Vicks Hunt High School andet år, anfører på football holdet.

Sølle tre linjer, tja det er mig. Mit liv er fucked up, ikke andet. Jeg kan ikke vente på at starte i skole igen, så begynder mit liv at få en mening igen, seks uger det er altså mange, men sådan er det, jeg kan ikke lave … vent måske kunne jeg, ej nej det må jeg lade vær med. Den del af mig skal vi ikke h-

ave frem. Efter jeg har fået lidt menneskelighed er jeg også blevet nød til at dele mig op, vi har onde William, og gode William, jeg kan personligt bedst lide gode William. Den gode William kan for exse-

mpel sige:

– Undskyld men du så måske ikke lige at jeg stod her?

Og så et venligt smil. Men så kan onde William ødelægge det hele, ved at sige:

– Hvad laver du!

Og en knytnæve.

Så derfor kan jeg ikke lide ham, han er den voldelige af os.

Jeg elsker at læse, det er noget af det mest afslappende jeg kender. Det er alt fra action til romantik til fantasy til krimi til komedi bøger. Jeg har nok mellem 500 til 1000 bøger, det er lidt bøger. Og så har jeg også dagbøger, min mor’s og far’s og selvfølgelig mine egne. Og det er ikke kun piger der sk-

river dagbøger, det er også en mandeting! Alle i min familie skrev dagbøger, både mænd og kvinde-

r, drenge og piger. Sådan er det bare!

Jeg har ikke kendt mange fra min familie, men jeg har hørt om mange af dem.

Min Mor:

Selda Highere.

1465 til  1778.

Vampyr, børn Miranda, William og adopterede Wish. Gift og begravet med Henry Junior. Mor og Far ukendt, liv før River Hunt ukendt,

Min Far:

Henry Junior Newloud

1728 til 1778.

Menneske,  børn Miranda, William og adopterede Wish. Gift og begravet med Selda Highere. Mor Mir-

anda Newloud, Far Henry Newloud, Har altid levet i River Hunt.

Min Farmor:

Miranda Newloud.

1710 til 1789

Menneske, barn Henry Junior. Gift og begravet med Henry Newloud. Mor og far ukendt. Har altid levet i River Hunt.

Min Farfar:

Henry Newloud.

1709 til 1785

Menneske, barn Henry Junior. Gift og begravet med Miranda Newloud. Mor og Far ukendet. Har altid levet i River Hunt.

Det var min familie, eller vent jeg mangler min fætter og søster!

Min Fætter:

Wish Highere.

1557 til ukendt.

Vampyr, ingen børn. Mor og Far ukendt. Liv før River Hunt ukendt.

Og til sidst.

Min søster:

MIranda Newloud.

1805 til ukendt.

Vampyr, ingen børn. Mor Selda Highere, Far Henry Junior. Har altid levet i River Hunt.

Det er min lille familie, eller det er kun min fætter og søster der lever. Selvom jeg ville ønske at min mor var her, hun var vampyr ligesom mig. Min far fik et pænt stort chok da hun fortalte ham det, ell-

er det er hvad min fætter siger. Min far døde desværre ung, og min mor kunne ikke holde tanken ud at hun skulle leve uden ham, min fætter opfyldte hendes ønske. Jeg er ikke sur på ham for det, for han har det lige så elendigt som os andre, og det er ikke sjovt at se hans ansigt når man bringer min mor’s navn, det se ud til at han er lige ved at græde. Jeg er den slags person som græder hver gang andre gør det, min mor sagde altid noget i retningen af:

– Du skal ikke være bannge for det min søn, det betyder kun at du kan elske en person. Jeg har det p-

å samme måde, og det er ikke noget at skamme sig over.

Hun kendte mig bedre end nogen anden gør, men jeg ville ønske at jeg kunne sige sådan noget om andre mennesker, ikke engang Harry kender mig. Jeg ønsker ikke at han skal kende mig, hverken d-

en onde eller den gode William, han kender kun lidt af den gode William, og det er mere end rigelig-

t.

Som jeg sagde før er der ikke ret meget værd ved at være vampyr, det skulle man tro ikke? Men det er røvsygt, der sker aldrig noget. I alle vampyr serierne sker der virkelig meget, men det er film, ikke virkeligheden. Det kunne ellers være sejt at være Damon, eller måske Eric for en dag. At være ligegl-

ad med hvad andre tænker og så bare gør hvad man har lyst til. Det kunne være fedt. Men jeg er sto-

lt af mig selv, min mor kunne heller ikke uden blod, hun drak af min far. Det kunne være jeg skulle f-

inde et menneske jeg kan drikke fra? Hvem skulle det så være? Hm det er dagens spørgsmål, jeg må se om der er nogen.

Min familie har jeg aldrig vidst særlig meget om, fordi jeg altid har haft travlt med noget andet. Men de var der, hver gang jeg havde problemer eller tvivlede på mig selv. Og det var helt klart det bedste men man ønsker at de vil være ved en for altid. Jeg kunne næsten ikke nå at være vampyr før min f-

amilie var væk. Det er noget lort.

Jeg syntes ligesom børnene det sker for at skilsmisse er noget af det værste forældre kan gøre mod et barn, de siger altid tre ting:

– 1: Det er ikke din skyld. 2: Det er ikke din skyld. 3: Det er ikke din skyld.

Men hvorfor lyve over for et barn? Alle børn ved godt at det er dets skyld, man kan se på billeder, h-

vor godt de har det, man kan se at de elskede hinanden, bare når de kiggede på hinanden! Så derfor hvis det nu er, har jeg min egene tre ting:

– 1: Ja, vi elskede hinanden engang. 2: Ja, vi fik stress af det hele. Og 3: Ja, måske er det lidt din skyl-

d. Men jeg fortryder ikke noget, og det vil jeg aldrig gøre.

Min mor elskede min far så højt at hun ikke kunne leve uden ham. Hun ville ikke engang prøve. Det er kærlighed. Intet andet. Det er den slags kærlighed alle søger efter, alle vil have kærlighed, blive e-

lsket af nogen. Jeg vil også have det, jeg har søgt efter det i næsten 200 år. Som jeg sagde før, har je-

g ikke fundet den person endnu, så i har lidt tid at lede i endnu.

Kvinder! Kvinder de har den der ting med den eneste ene, det har i vel hørt om? Men det mærkelig-

ste ved det hele er, at de ikke kan kende den når den er der. Min fætter har dræbt den eneste ene m-

ange gange før, fordi hun ikke kunne kende ham. Jeg har ikke mødt min endnu, så jeg har svært ved at tro på kærlighed ved første blik. Men jeg håber hun er derude et sted.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.